Holdfællesskab om U17 og U19 årgange

23. januar 2019

Samarbejde mellem Vejle Håndboldklub og Campus Vejle Sportscollege omkring U17 og U19 årgangene

Hos Vejle Håndboldklub glæder vi os til at arbejde med de ulige årgange som DHF introducerer i den kommende sæson, og vores fokus er at have attraktive rammer omkring alle vores håndboldspillere - nuværende som nye. 

Vejle Håndboldklubs målsætninger er at skabe træningstilbud og -muligheder, der giver U17 og U19 pige- og drengespillere mulighed for at spille håndbold på et niveau, som matcher nuværende, og som sikrer en håndboldmæssig udvikling. Du vil som spiller derfor opleve at:

  • Det er - og skal være sjovt at spille håndbold i Vejle Håndboldklub, både før, under- og efter hverdagens træning og kampe.
  • Jeres sociale holdfællesskab er vigtigt og skal styrkes. Herigennem motiveres og holdes jeres håndboldglæde ved lige.
  • De trænere vi har i Vejle Håndboldklub har et niveau, som sikrer jer en håndboldmæssig udvikling og samtidig kan være jeres sparringspartner omkring emner i jeres ungdomsliv, ud over de håndboldmæssige.
  • Jeres håndboldmæssige udvikling tillige sikres ved, at du træner- og spiller kampe med overliggende årgange, uanset om du er U17 eller U19 spiller. Som U19 spiller vil det sikre, at du oplever overgangen til at spille senior væsentlig nemmere.
  • Du har mulighed for at tage en gymnasiale ungdomsuddannelse på Campus Vejle Sportscollege, som inkluderer håndboldtræning på et højt niveau, da Vejle Håndboldklub og Campus Vejle Sportscollege har indgået et holdfællesskab. 

Holdfællesskabet mellem Vejle Håndboldklub og Campus Vejle Sportscollege betyder at:

  • Du er medlem af Vejle Håndbold Klub og dermed har samme muligheder som dine holdkammerater for at deltage i klubbens sociale liv.
  • Din træning foregår henholdsvis på Campus Vejle, hvor der findes styrketræningsfaciliteter og håndboldhal samt i DGI Huset Vejle.
  • Du har både morgentræning samt træning efter skolegang og vil have mellem 5-6 træningspas om ugen.

Står du i dag og overvejer din uddannelsesmæssige og sportslige muligheder - måske er du midt i et efterskoleophold? Så håber vi, at du vil seriøst vil overveje Vejle Håndboldklub og Campus Vejle Sportscollege. Læs derfor pjecen som i detaljer beskriver denne fantastiske mulighed.

Er du og dine forældre interesserede i at vide mere omkring samarbejdet med Campus Vejle Sportscollege, er I meget velkomne til at kontakte Rasmus Vandbæk og Nikolaj Primdal, som vil kunne svare på jeres spørgsmål. Deres kontaktoplysninger fremgår af pjecen.

Er du og dine forældre interesserede i at vide mere omkring Vejle Håndboldklub, er I meget velkomne til at kontakte os via nedenstående kontaktoplysninger.

Sportsudvalget
Lars Hedegaard
Mobil: 20 32 68 54
Mail: larhe@nordania.dk

Bestyrelse
Peter Thomsen
Mobil: 20 82 11 20
Mail: torvegade3a@gmail.com

 


Gå tilbage til nyhedsoversigten

Vi anvender cookies til statistik. Denne information deles med tredjepart. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Cookie- og persondatapolitik