Vejle HK's historie

Denne research er lavet på baggrund af et begrænset mængde af tilgængelig materiale, dels på Vejle Byhistorisk Arkiv, og dels ved gennemgang af private scrapbøger som venligst er udlånt til formålet. Researchen er lavet i perioden august/december 2001. Det skal nævnes at det gennemgåede materiale har været begrænset af enkeltpersoners egne interesser i de enkelte scrapbøger og dækker derfor ikke fuldstændig de involverede klubbers historie.

Når man kigger Vejle Håndbold lidt over skulderen finder man hurtigt ud af at det historisk set er en ældre dame vi har med at gøre i det klubben har sine rødder helt tilbage i det daværende Olympia Gymnastikforening, Vejle Idrætsforening, og Vejle-Bredballe KFUM.

Der skal lyde en stor tak til Freddy E. Nielsen for sit store arbejde med at få alle informationer samlet ind, og nedskrevet så man i fremtiden kan se tilbage på historien i og omkring Vejle Håndbold.

Vejle IF

Vejle Idrætsforening (VIF) blev stiftet den 7. maj 1907, på initiativ fra bl.a. malermester Chr. Christensen som også i en lang årrække var klubbens formand. Stiftende generalforsamling blev afholdt på en Cafe i Skyttehusgade.

I 1932 indbyder VIF en række af byens sportsklubber til håndboldstævne for damer og herrer i forsamlingsbygningen, og håndbolden blev endeligt indført i VIF i 1933, men havde trange kår med hensyn til træningsmuligheder. Ved opstarten havde man seks herrehold og tre damehold og træningen foregik på stadion hver mandag og fredag. I de efterfølgende år arrangerede VIF private håndbold-stævner i forsamlingsbygningens store sal hvor også omegnsklubberne deltog. Den 18. juli 1940 arrangerer VIF kampen om det Sydjyske mesterskab og var så ubeskeden selv at vinde pokalen. I 1942 rykker VIFs håndboldherrer for første gang op i mesterrækken, og i 1946 vinder VIF også det Sydjyske mesterskab i 11 mands håndbold.

Den store tilgang til håndboldspillet bevirkede at VIF i 1951 måtte indlede et samarbejde med badmintonhallen om en lejeaftale og efter at man kunne begynde at træne indendørs blev tilgangen endnu større. De forbedrede træningsmuligheder bevirkede også at man ved afslutningen af sæsonen 1951 kunne prale med at fem af holdene fra VIF var placeret på en førsteplads i deres række.

Selv om man i 1954 tager en ny håndboldbane i brug på stadion og selv om badmintonhallen udviste stor velvilje, så havde man alligevel trange kår med hensyn til træningsmuligheder på grund af den store tilgang til håndboldspillet, men det håbede man ville blive forbedret når den Jyske Idrætsskole (nu Vejle Idrætshøjskole) skulle indvies.

Her opstår der så et hul i historien, det har ikke været muligt at finde materiale eller personer der kunne bidrage med oplysninger så derfor tager vi et spring i tiden. VIF spillede først i 70'erne i landets næstbedste række og kæmpede om oprykning til første division sammen med Fredericia KFUM. Oprykningen glippede for VIF og efterfølgende forsvandt der en del profiler fra byen, og det blev i stedet Fredericia KFUM der de næstfølgende år scorede laurbærrene. Håndbolden var på retur i VIF, og klubbens hold blev degraderet stille og rolig. I sæsonen 1976/77 rykkede VIF's herrehold ud af tredje division og derfor opstod der i 1977/78 helt naturligt nogle tanker om en eventuel sammenlægning med en anden klub.

Gymnastikforeningen Olympia

På et møde der blev afholdt den 17. August 1934 blev det vedtaget at der skulle oprettes en gymnastikforening med navnet ”Olympia”, og den stiftende generalforsamling blev afholdt den 29. november 1934. Foreningens første bestyrelse blev konstitueret med Svend Aage Christensen som formand, og Niels Andersen, G.Pedersen og N. Larsen som øvrige medlemmer.

På et bestyrelsesmøde onsdag den 4. maj 1938 blev det diskuteret om man også skulle have håndbold på programmet. Man besluttede at søge plads på Nyboesgades skole og starte spillet for et herrehold og et damehold, samt tilmelde sig amtsturneringen. Erling Blicher Andersen blev leder og træner for begge hold. Den 29. september 1940 afholdte Olympia Vejles største håndboldstævne til dato. Ikke færre end 17 kampe blev der spillet ved stævnet som blev afviklet i den gamle badmintonhal. Finalen i damerækken blev vundet af Fredericia KFUM over Horsens FH og i herrerækken vandt VIF over Horsens FH. Søndag den 28. juni 1942 blev der for første gang afholdt håndboldstævne i Skyttehuset med deltagelse af omegnens klubber og med efterfølgende spisning og dans til Elmo Petersens orkester. Ved stævnet vandt VIF pokalen både for herre A og dame A mens Olympia vandt herre B og Søndermarken vandt dame B.

Da håndboldspillet også i de efterfølgende år udviklede sig i Olympia med stor tilgang måtte man af pladshensyn henlægge sit årlige stævne til dyrskuepladsen som for første gang var rammen om et stævne søndag den 3. juni 1951. Der var tilmeldt ikke færre end 31 hold og så var Olympias herrer endda ikke tilmeldt fordi de skulle være dommere ved stævnet. I 1952 henlagde man også den ugentlige træning til dyrskuepladsen for resten af klubben som også havde fået hold for både ynglinge og piger og drenge. Nu begyndte det for alvor at gå stærkt i Olympia. I 1956 deltog klubben med hele 7 seniorhold i Jyske holdturnering og i 1958 satte Olympias årlige håndboldstævne rekord med i alt 170 kampe. Samme år begyndete Olympia vintertræning i Vingstedhallen hver torsdag fra klokken 19.30 til 22.00. I 1960 blev den indendørs haltræning dog henlagt til den Jyske Idrætsskole.

Den store fremgang og succes med håndboldspillet i Olympia skyldes ikke mindst at man i klubben i en lang årrække havde en meget stærk personlighed som Thomas Langkjær til formand. Han forstod at sætte gang i tingene og klubben udviklede sig enormt under hans ledelse. Thomas Langkjær valgte dog at sige stop på formandsposten i 1967 idet han blev valgt ind i kredsbestyrelsen Kreds 8 under Jysk Håndboldforbund.

Ny formand for Olympia blev Johannes Nørskov Madsen som også forstod at føre de gode resultater i klubben videre. Således havde klubben sit bedste resultat nogensinde i 1970 hvor man vandt ikke færre end 6 landsmesterskaber med forskellige hold, samtidig med at klubbens juniorer blev jysk mester for første gang. Man fik også bedre træningsforhold idet den nye Petersmindehal netop var blevet taget i brug.

Olympia Gymnastikforenings bedste herrehold rykkede op to år i træk og spillede i det som dengang i 1974 hed ”Kvalifikationsrækken” og damerne spillede allerede i Damedivisionen, men herefter begyndte håndboldspillet som helhed at stagnere i Vejle. For både VIFs og Olympias håndboldafdelinger skete der ikke rigtig nogen fornyelse og der var trange kår med hensyn til træningsmuligheder selvom man et par år tidligere den 7. maj 1972 havde indviet Vejle Centret - Idrættens Hus i Vejle. I årene 1974 – 1977 skete der yderligere degradering af begge foreningers bedste hold og derfor opstod der helt naturligt tanker om et eventuelt samarbejde mellem de to foreningers håndboldafdelinger.

Olympias formand Johannes Nørskov Madsen foreslog på foreningens generalforsamling først i 1978 at man skulle forsøge at lægge gamle fordomme på hylden og så forsøge at få noget positivt ud af situationen. Som han sagde: ”Det skulle jo gerne i den sidste ende blive til gavn for håndboldsporten i Vejle”. Og således endte det med, efter flere forhandlinger mellem de to foreninger, at danne et grundlag for en ny håndbold klub i Vejle.

Vejle Håndbold Klub

Den 12. juni 1978 kl. 19.00 var der generalforsamling i Vejle IF som blev afholdt i Idrættens Hus med kun et punkt på dagsordenen: Ophævelse af foreningens håndboldafdeling. Samme aften kl. 20.00 havde Olympia også generalforsamling på biblioteket med samme dagsorden. Efterfølgende samme aften mødtes de to foreninger i Idrættens Hus kl. 21.00 hvor der var stiftende generalforsamling for den nye klub som blev navngivet Vejle Håndbold Klub. Den stiftende generalforsamling blev ledet af daværende formand for Samvirkende Idrætsklubber i Vejle, Bjarne Svensson, som gennemgik og uddybede udkast til love og vedtægter for den nye klub. Efter nogle få ændringer blev alt vedtaget. For at den nye klub skulle have en chance blev det vedtaget at de to foreninger Olympia og VIF i en årrække ikke måtte tage håndbold på programmet og ligeledes blev der fra VIF overført et beløb i obligationer samt fra Olympia et mindre beløb i kontanter. Endvidere havde man som startgrundlag en tre-årig aftale med Norsk Hydro som hovedsponsor for den nye klub.

Vejle Håndbold Klub som således blev søsat den 01.09.1978 startede med næsten 400 medlemmer og klubbens bestyrelse blev sammensat af 6 personer fra hver af de to gamle foreninger. Klubbens første formand blev Johannes Nørskov Madsen og til kasserer blev valgt Anders Bech. Øvrige bestyrelse blev: Hans Jørgen Moisen, Børge Nielsen, Jens Antonsen, Svend Åge Andersen, Tove Baden, Uwe Schurmann, John (Amri) Christensen, Mogens Jørgensen, Karen Jensen, og Dorrit Hviid. Vejle Håndbold Klub havde i sin første sæson det bedste herrehold placeret i Danmarksserien/Kvalifikationsrækken og holdets spillende træner Ole Bjørn Christensen udtalte at det i første omgang drejede sig om at få de nye spillere til at fungere sammen således at man kunne sikre eksistensen i rækken. Hos damerne var der mere optimisme i det man i Olympia havde ligget i toppen af kvalifikationsrækken de sidste par år. Erik Enggård blev som klubbens første træner pålagt at forsøge at føre damerne op i 3. division.

Trods det at det var første sæson hvor de to gamle foreningers medlemmer skulle lære hinanden at kende, så blev alle rygter om samarbejdsvanskeligheder manet til jorden og efter en suveræn sæson rykkede damerne op i 3. division. Desværre kunne herreholdet, som også spillede sin første sæson i den nye klub i kvalifikationsrækken ikke gøre damerne kunststykket efter, her gik det den anden vej og holdet måtte se sig degraderet til at spille i serie 1. Damerne spillede i 3. division i to sæsoner og fortsatte så, stadig sammen med succestræner Erik Enggård, deres fremmarch. I sæsonen 1981/82 rykkede man op i 2. division. Her spillede holdet i to sæsoner, og en af de helt store håndbold oplevelser var når Vejle Håndbold Klub og lokal rivalerne fra Stouby mødtes til lokalopgør både i turneringen og i et par pokalopgør. Her kunne man samle mellem 400 og 600 tilskuere til disse opgør i Idrættens Hus i Vejle. Desværre gentog historien sig. Efter en sæson i 2. division måtte man sige farvel til træner Erik Enggård og samtidig se at det var rivalerne fra Stouby som fortsatte op i den fornemmeste række, første division. Klubbens nye træner som var Erik Søndergård forsøgte ihærdigt at arbejde videre med holdet, men det lykkedes ikke at få det til at fungere, og efter kun en halv sæson valgte han at sige stop. Resten af sæsonen blev ledelsen af holdet overdraget til Hans Jørgen Moisen og Tove Baden. Det lykkedes dog ikke at redde situationen og efter 2 sæsoner i 2. division rykkede holdet igen ned i 3. division.

Peter Steen Andersen fra Odense blev herefter ny træner for dameholdet i en sæson 1983/84, og Martin Outzen fra Fredericia i de efterfølgende to sæsoner, men herefter var det slut med divisionshåndbold i Vejle idet holdet rykkede ud af 3. division efter sæsonen 1985/86. Der skulle nu gå fem sæsoner i Danmarksserien under ledelse af forskellige trænere, før damerne i Vejle igen rørte på sig. I sæson 1991/92 lykkedes det for Bjarne Christensen som cheftræner og Per Mønsted som hjælpetræner at føre holdet tilbage til 3. division.

Alt imens dameholdet siden klubbens start havde været flagskib, førte det bedste herrehold en kummerlig tilværelse i serie 1 hvor man faktisk havde spillet elleve ud af de første tolv sæsoner i klubbens historie. En enkelt sæson, nemlig 1980/81 havde man endda været helt nede i serie 2. Først i sæson 1990/91 begyndte der at ske noget på herresiden. Det lykkedes træner Torben Espersen i samarbejde med hjælpetræner Arne Andersen at få holdet til at rykke op i Jyllandsserien. På ledelsesplan måtte man på klubbens generalforsamling i 1980 tage afsked med en populær formand Johannes Nørskov Madsen som ønskede at trække sig på grund af tidsmæssige aspekter i forbindelse med egen uddannelse, og samtidig valgte også kassereren Anders Bech at stoppe. Ny formand i klubben blev Torkild Baden og ny kasserer blev Freddy Nielsen.

I de efterfølgende sæsoner blev der arbejdet intens på at få det hele til at fungere trods megen modgang med hensyn til tilhørsforhold. Det var jo sådan at Idrættens Hus blev brugt til udstillinger og messer og det gik ud over bl.a. håndbolden som fik erstatningstider i andre haller. Det var svært at være håndboldspiller i Vejle fordi man aldrig rigtig vidste hvor man skulle spille kamp eller hvor man kunne komme til træning, og derfor valgte mange nye efter at have kigget indenfor i Vejle HK at etablere sig i de omkringliggende klubber som Kolding IF og Fredericia KFUM. Ungdomsafdelingen havde det også svært og i flere ungdomsrækker kunne man slet ikke stille hold.

Samtidig med at tilbudene til ungdommen i fritiden voksede og samtidig med at man var på vej ind i de såkaldte svage fødselsårgange var det svært at holde på medlemmerne og det var specielt i ungdomsrækkerne det var galt. Tankerne om en ny sammenlægning af håndboldklubber i Vejle opstod mellem Vejle-Bredballe KFUM og Vejle H.K. Vinding SF var også inde i billedet, men her kunne man ikke enes om noget, så det endte med at man indledte forhandlinger mellem Vejle HK og Bredballe KFUM.

Således kunne man læse i Vejle Amts Folkeblad den 31.12.1990. (Citat) Vejle HK og Vejle-Bredballe KFUM tæt på sammenslutning. Vejle H.K.'s formand Lars Dahl-Nielsen og Vejle-Bredballe KFUMs håndbold formand Jens Jørgen Meisner var enige i at det drejede sig om at pakke følelserne væk og indgå et ”Fornufts-ægteskab” til gavn for håndboldsporten i Vejle. (Citat slut).

Til forhandlingsoplæg var det sådan at man i Vejle H.K. kunne stille med en rimelig seniorafdeling og også var rimelig kørende på lederplan, men der var næsten ingen ungdom. Økonomisk så det også fornuftig ud i Vejle H.K. Derimod kneb det for Vejle-Bredballe KFUM at skaffe ledere og man havde det også svært på seniorsiden, men til gengæld var der en rimelig stor ungdomsafdeling. De nedsatte arbejdsgrupper fra begge sider var enige om et forslag til nyt navn ”Vejle Bredballe Håndbold Klub” (VBHK). Efter en halv snes møder i de to udvalg var man klar med et skriftligt udkast vedrørende en sammenslutning af de to klubber. Målsætningen var at man på eliteplan gerne ville have herrerne i 3. division og damerne i 2. division senest i 1995/96 og samtidig men ikke mindst arbejde på at få bredden og specielt ungdommen med, så man også ad den vej kunne styrke klubben. Således endte det med at der blev holdt ekstraordinær generalforsamling i begge klubber med et punkt på dagsordenen, nemlig sammenslutning af de to klubber til det som vi i dag kender som Vejle Bredballe Håndbold Klub. På Vejle-Bredballe KFUMs generalforsamling var der 45 ja stemmer for en sammenlægning og 12 stemte imod, mens stemmerne i Vejle H.K. var 43 ja og 7 nej.

Vejle Bredballe Håndbold Klub

Vejle Bredballe Håndbold Klub blev stiftet den 6. februar 1991 og klubbens første bestyrelse blev konstitueret således: Som formand blev valgt Lars Dahl-Nielsen og som næstformand Jens Jørn Bøvling. Som ansvarlig for økonomien blev valgt Anders Bech og sekretær blev Jette Christensen. Øvrige medlemmer af den nye bestyrelse blev Jens Jørgen Meisner, Bente Bach og Lars Primdahl. Hvad økonomien angik så det sådan ud at Vejle H.K. kunne overføre en egenkapital på ca. kr. 156.000 til den nye klub. Vejle-Bredballe KFUM overraskede ved i stedet som man regnede med at stille op med 0 kr., kom med et godt sidste års regnskab med et overskud på ca. 30.000 kroner.

Den nye klub blev søsat med et nyoprykket første herrehold i Jyllandsserien under ledelse af spillende træner Torben Espersen og som hjælpetræner Arne Andersen. Første damehold var i sæsonen inden sammenlægningen rykket op i 3. division under ledelse af Bjarne Christensen. Klubben kunne også i sit første leveår præstere at stille indtil flere hold i de fleste ungdomsrækker, endda også hold i Ungdoms elite og mesterrækken. Der forestod nu den nye bestyrelse et enormt stort arbejde med at få klubben struktureret og skaffe ledere til de forskellige udvalg, så man kunne leve op til den vedtagne fem års målsætning. I løbet af tre sæsoner lykkedes det at spille klubbens bedste herrehold op i Danmarksserien under ledelse af Niels Jørn Hyltoft som cheftræner, men det varede kun i to sæsoner før man atter i 1996/97 var tilbage i Jyllandsserien. På damesiden spillede man to sæsoner i 3. division i den nye klub, så rykkede man ned i Danmarksserien og to sæsoner senere i 1995/96 fortsatte nedturen til Jyllandsserien.

Krisen kradsede i klubben både på senior og på ungdomssiden. Det var ikke lykkedes at leve op til målsætningen ved sammenlægningen. Det var meget svært at skaffe sponsormidler, ligeledes at skaffe de ledere der var nødvendig for at kunne sætte noget nytænkning i gang til gavn for klubben. Samtidig skulle man også slås for at få træningstider for de enkelte hold til at gå op i en højere enhed. Det store problem var at man ikke rigtig følte at man havde et fast ståsted eller tilhørsforhold til en bestemt hal. Det var jo stadig således at når der var udstillinger og messer i Idrættens Hus, ja så blev træningen og kampe aflyst for sportsfolkene. Man fik godt nok et mindre antal erstatningstimer andre steder, men det var ikke optimalt at blive flyttet rundt i 5 til 6 forskellige haller i løbet af en måned.

Således kunne man læse som overskrift i Vejle Amts Folkeblad i sommeren 95 (citat) Lederkrisen kradser i idrætsbyen Vejle. Fremtidens dynamiske ledere i Vejle-idrætten holder lav profil – hvis de overhovedet findes. (citat slut). Dette passede også meget godt for Vejle Bredballe Håndbold Klub. Nok havde man en del mennesker der bruger det meste af sin fritid som frivillig leder i håndboldklubbens regi, men de berømte ord ”Tordenskjolds soldater” fornægter sig ikke. Det var de samme mennesker som skulle klare alle opgaverne og man havde ikke de fornødne kræfter og ej heller økonomisk formåen til at afprøve noget nytænkning og samtidig at kunne give bl.a. den kommunale idrætspolitik noget modspil.

Midt i alt det triste med degradering af klubbens bedste hold, så var der dog også begyndt at vise sig lidt lyspunkter forude. De gode gamle kræfter kunne man stadigvæk regne med til at trække læsset og der var også stille og rolig begyndt at være mere forståelse for idrættens vilkår ude i erhvervslivet. I maj måned 1997 blev der stiftet en ny forening i Vejle med det formål at skaffe økonomiske midler til støtte for eliteidrætten i Vejle. Team Vejle blev dannet ved hjælp af Samvirkende Idrætsklubber i Vejle og Vejle Handelskammer. Team Vejle fik en overraskende positiv modtagelse ude i det vejlensiske erhvervsliv og foreningen besluttede allerede til den første sæson at støtte Vejle Bredballe Håndbold Klubs bedste damehold i Jyllandsserien med 100.000 kroner.

Betingelsen for støtten var en klar forventning om at pengene blev brugt direkte på dameholdet til at forbedre mulighederne for i løbet af to til tre år igen at kunne avancere tilbage til divisionshåndbold. Cheftræner Nils Jørn Hyltoft udtalte i forbindelse med støtten: "Mange af vores piger som sidste år vandt ynglinge mesterrækken rykker i år op som senior og nu kan vi måske forhindre at andre klubber får fat i alle vores talenter."

Efter første halvdel af sæsonen 1997/98 var gået kunne man konstatere at det ikke havde båret frugt med Team Vejle støtten og man besluttede derfor at fyre holdets træner på grund af manglende resultater. Ny mand på posten som træner for resten af sæsonen blev Ole Skov Petersen. Efter en skuffende første sæson med Team Vejle støtte sikrede klubben sig en kapacitet på trænerposten for den kommende sæson. Niels Jørgensen har i en årrække været en kendt figur inden for det lokale håndboldliv og kommer fra en post som divisionstræner i Haderslev. Han skulle nu forsøge at få gang i holdet som han mente havde mange talenter og hvis viljen var der kunne nå rigtig langt. Samtidig kunne man overraskende læse i Vejle Amts Folkeblad 22/8-1998 at eks landsholdsspiller Yvette Schandorf vendte hjem til Vejle.

Nu begyndte det endelig at gå fremad for Jyllandsserieholdet med de mange talenter og efter en forrygende sæson hvor man blandt andet sendte Århus HK fra 1. Division ud af pokalturneringen kunne man konstatere ved sæsonafslutningen at damerne i næste sæson var at finde i Danmarksserien. I sæsonen 1999/2000 var man blevet enige med Yvette Schandorf om en aftale som spillende træner og Niels Jørgensen som hjælpetræner, og resultaterne udeblev ikke. Der kom igen tilgang til holdet udefra, og man kvalificerede sig til oprykningsspil, og efter kun en sæson i Danmarksserien rykkede holdet op i 2. Division.

På herre siden havde man for sæsonen 1997/98 ansat Søren Hougård som ny træner og her skete der også ting og sager i det man i Vejle Amts Folkeblad mandag den 23. februar 1998 kunne læse at Vejle Bredballes Jyllandsserieherrer var tæt på en aftale med Hans Peter Munk-Andersen som ny spillende cheftræner og Kim Andersen som hjælpetræner. Det var dog en betingelse for at aftalen kunne blive til noget at herrerne rykkede op i Danmarksserien, og det gjorde man så. Under HP's ledelse begyndte herreafdelingen også pludselig at vokse. Holdet fik stor tilgang udefra som bevirkede at man efter kun en sæson i Danmarksserien rykkede op i 2. Division. Det var første gang i 27 år man kunne præsentere divisions håndbold for herrer i Vejle. Hans Peter Munk Andersen tog endnu en sæson sammen med hjælpetræner Kim Andersen i spidsen for for herreholdet inden han skulle tilbage til Kolding IF og tiltræde en post som hjælpetræner for ligaholdet. Selv om HP havde fået et job i KIF fortsatte han dog med at spille på Vejles 2. divisionshold når han kunne få tingene til at passe sammen, og hans enorme rutine og erfaring fra mange år som liga og landsholdsspiller havde stor betydning for de mange nye ansigter i klubben.

Efter at Vejle Bredballe Håndbold Klub har kunnet drage fordel af at få nogle profiler og kendte navne til klubben kan man også begynde at se resultater på ungdomssiden og på ledersiden. Ungdomsafdelingen vokser stille og roligt og på ledersiden har man ikke tidligere kunnet fremvise en struktur som man har i dag. Der er mange udvalg i klubben som selvstændig og uafhængig af hinanden er i stand til at løse de mange opgaver i klubben.

Vi bruger cookies. Ved at bruge vores website acceptere du automatisk brugen af Cookies. Vi bruger Cookies udelukket for at optimere brugeroplevelsen.