Et håndbold koryfæ fra Vejle fyldte 70 år den 18. juli

20. august 2018

Tove Andersen fejrede sin 70 års fødselsdag i Rødding ved Viborg, hvor også familie, venner og tidligere holdkammerater var til stede. Da Tove er Viborg fan, havde familien en lille overraskelse til hende, idet de havde kontaktet Viborg HK og havde fået Ann Grethe Nørgård til at komme og overrække en buket blomster, hvorefter der blev tid til en lille snak om håndbold med Ann Grethe Nørgård.

Tove har været aktiv på Vejle HKs førstehold i mange sæsoner, og hun har både været træner i klubben og siddet i bestyrelsen. Tove elsker håndbold og det gør, at klubben fortsat kan gøre brug af hende, hvor hun nu sidder i Vejle Cup udvalget og er med til at tjene en skilling til klubben.

Klubben ønsker Tove et stort tillykke med fødselsdagen og håber at vi kan gøre brug af hende i mange år endnu.


Gå tilbage til nyhedsoversigten

Vi anvender cookies til statistik. Denne information deles med tredjepart. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Cookie- og persondatapolitik