Praktisk Info









Vejle Cup 2025 afholdes d. 13. og 14. september 2025

Kære håndboldvenner,


Vi er i fuld gang med at planlægge årets Vejle Cup 2025, som afholdes i DGI huset Vejle d. 13. og 14. September 2025. 1. marts vil der være mulighed for at tilmelde sig stævnet. Og vi håber meget, at I igen i år vil deltage.


Tilmeldingen vil igen i år ske via ProCup.

Link: https://www.procup.se/cup/38574.htm


Er der spørgsmål til stævnet, kan du kontakte Dorte Schønning på mail vejlecup@vejlehk.dk eller mobilnr. 2029 4272 (efter kl. 16.30)

Check ind/ud

For de hold der kommer fredag vil der være åben i Informationen i DGI-huset, forhallen ved hovedindgangen, fra ca. kl. 18.00 - ca. kl. 21.00 for udlevering af billetter, restbetaling, samt henvisning til den skole, hvor i skal overnatte (husk at udfylde indkvarteringsblanketten, som afleveres til indkvarteringsstedet ved ankomst). Blanketten kan printes under fanen "Tilmelding". Kommer man efter anførte tidspunkt, skal man ringe til Per Olesen på mobil 4027 0913 som så vil sørge for indkvartering.


Ved ankomst lørdag sker henvendelse til Informationen i DGI-huset, som åbner kl. 07.30.


Senest søndag klokken 11.00 skal holdene klarmelde de tildelte klasselokaler til vagthavende på skolerne. Lokalerne afleveres i samme stand som de er udleveret, og der er ryddet op. I modsat fald må man påregne at der bliver trukket helt/delvist i det indbetalte depositum.


Godkendes klasselokalerne, vil det indbetalte depositum blive refunderet til klubberne umiddelbart efter stævnet.

VIGTIGT- VIGTIGT - VIGTIGT

Ved Vejle Cup har vi haft store udfordringer på overnatningsstederne, derfor har vi besluttet, at det ikke er tilladt at drikke alkohol på skolerne (og i hallen). 


Vi forventer, at klubberne og holdene vil efterleve dette forbud.

Indkvartering

Der er indkvartering på nærliggende skoler.


Hvilken skole i får tildelt som indkvarteringssted, vil blive meddelt ved ankomst.

Alle skoler ligger i gåafstand, ca. 200 - 500 meter fra DGI-huset.

Morgenmad og festmiddag

Morgenmad lørdag: fra kl. 06.30 - ca. 09.30

Morgenmad søndag: fra kl. 06.30 - ca. 09.30


Festmiddag lørdag : kl. 19.00 - 20.00. Dørene åbnes ca. kl. 18.30.


Efter festmiddagen er der musik og dans til populære melodier.


Festen slutter kl. 01.00.

Ordensregler

Det er på det strengeste forbudt at ryge på skoler og gymnasier i Vejle, både inde og ude, dette gælder også E-cigaretter. Borde og stole må ikke fjernes fra klasselokalerne og undervisningsmaterialer og andet udstyr må ikke berøres.

Øl, vin og spiritus må ikke medbringes på skolerne.

Overholdes disse regler ikke, kan det medføre erstatningskrav/træk i det indbetalte depositum for ødelagte ting, samt bortvisning fra stævnet.


Den ansvarlige leder for holdet bedes orientere sine spillere om, at samtlige anvisninger og henvisninger fra Vejle Cup-ledelsen og vagter på skolerne skal følges ubetinget.


VIGTIGT

Ved Vejle Cup har vi haft store udfordringer på overnatningsstederne, derfor har vi besluttet, at det ikke er tilladt at drikke alkohol på skolerne (og i hallen).


Vi forventer, at klubberne og holdene vil efterleve dette forbud.

OBS! Parkering udenfor P-pladserne kan medføre en parkeringsafgift!


Vis hensyn

Som det nok er de fleste klubber bekendt, så er det frivillig arbejdskraft, der bruges i forbindelse med et stævne og de fleste steder skal klubberne selv klargøre og rydde op efter sig i hallerne.


Vi vil gerne henstille til alle deltagerne i Vejle Cup at man udviser sportsånd til gavn for alle disse hjælpere, så de ikke mister lysten til at hjælpe en anden gang.


Derfor: Ryd op efter dig, hvor du end måtte befinde dig i stævneområdet. Smid ikke affald på gulvene i hallerne, men benyt de opstillede skraldespande.


Ved aftenfesten: smid ikke flasker, drikkebægre og andet på parkeringspladsen, ej heller i buske og anden beplantning.


Benyt de opstillede skraldespande.


Vi siger på forhånd tak for jeres hjælp/velvilje vedr. renholdelse.

Førstehjælp

Der er ingen samarittervagt ved stævnet.
Vi opfordrer klubberne til selv at medbringe førstehjælpstaske.


Ved evt. skader der kræver lægehjælp, henviser vi til lægevagten

Vejle Sygehus
Kabbeltoft 25
7100 Vejle
Tlf. 76 36 20 00


Lægevagten
Tlf. 70 11 07 07

Der kan købes isposer i informationen, så længe lager haves.

Glemte sager

Hvis vi ikke kan finde ejermændene til evt. glemte værdigenstande, som smykker, nøgler, punge, mobiltelefoner o.lign., vil disse efter 1 måned blive afleveret som hittegods hos Sydøstjyllands politi i Vejle.


Tasker, sko, sportstøj o.lign. vil blive opbevaret af klubben i 1 måned efter stævnet, derefter vil det blive afleveret til en velgørende organisation.


Efterlysning af glemte sager sker ved henvendelse til:


Dorte Schønning
Tlf. 2029 4272
vejlecup@vejlehk.dk