Årets træner sæsonen 2017 - 2018

15. april 2018

Prisen som Årets træner gives til en person, der har gjort en ekstraordinær indsats for klubben på trænersiden.

Klubbens formand Dorte Schønning uddelte ved årets afslutningsfest prisen til Årets Træner og sagde om vinderen følgende:
"I en klub med så mange gode trænere, er der rigtig mange, der fortjener denne pris. Men der er desværre kun én der kan vinde den.

Personen som er årets træner 2018 er en person, der er stort klubmenneske med stort K. En person, der altid er velforberedt, entusiastisk og måske den træner, der har fået flest gule kort i denne sæson.
Årets træner er en person, der i Vejle HK har startet et nyt projekt, nemlig styrketræning for alle på tværs af årgange og position. I har sikkert regnet ud, at Årets træner 2018 er Carsten Thomsen, træner for 2. div damer.

Carsten, selv om du er udenbys fra og forlod os i én måned for at være landstræner for Georgiens U20 landshold, så har du været et stort aktiv for Vejle HK. Som nævnt er du klubmand til fingerspidserne og giver gerne en hjælpende hånd både som træner og ved dommerbord, når der er behov for det."

Slutteligt takkede Dorte med ordene:
"Du har sammen med Martin ført damerne op i 2. div. og formået at blive der"
og tilføjede med et glimt i øjet og til klapsalver og grin fra hele salen:
"– dvs. det var Martin og Lars, der sørgede for de afgørende point.

På trods af du er en Kolding-dreng, så tror jeg at du alligevel har fået Vejle HK ind under huden.
Tak for dit store engagement i vores klub."

Med prisen som årets træner følger en T-shirt med tryk ”Årets træner” samt et gavekort.

Stort tillykke og tak for indsatsen til Carsten Thomsen fra hele Vejle HK


Gå tilbage til nyhedsoversigten